Toldstyrelsen finder et stigende antal ulovlige piller, når styrelsen kontrollerer pakker og post, der kommer til Danmark.
I 2018 beslaglagde styrelsens medarbejdere 16 gange pakker med i alt 15.000 ulovlige piller med det smertestillende middel Tramadol.
AnnonceI 2019 steg det til 68 sager med i alt knap 100.000 ulovlige Tramadol-piller.
Og stigningen ser ud til at fortsætte med foreløbig 33 sager med i alt 51.000 ulovlige Tramadol-piller i første halvdel af 2020.
Senest fandt styrelsens toldere i begyndelsen af august 6.580 ulovlige piller i to postpakker afsendt fra Storbritannien.
Annonce- Køber man ulovlig medicin, har det ikke kun en økonomisk konsekvens i forhold til told, moms og afgifter.
- Men medicinen kan også udgøre en decideret sundhedsrisiko, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen Preben Buchholtz i en skriftlig kommentar.
Tramadol er ifølge hjemmesiden min.medicin.dk et morfinlignende middel med en smertestillende effekt.
AnnonceI Danmark er privat import af Tramadol en overtrædelse af lægemiddellovgivningen.
Ifølge Preben Buchholtz kan man ikke være sikker på, om den importerede medicin virker eller i værste fald er decideret skadelig.
Det handler ifølge kontroldirektøren først og fremmest om profit for de udenlandske smuglere af midlet.
Annonce- Følg i stedet sundhedsmyndighedernes råd om at købe medicin hos en godkendt forhandler, siger han.
Toldstyrelsen foretager løbende kontrol af pakker og post, der kommer til Danmark.
Styrelsen har kontrolenheder i hele landet, blandt andet i Københavns Lufthavn og ved grænseovergangen i Padborg.
Annonce/ritzau/

